VINDUESPUDSNING

Miljø godkendt

15 års garanti

Mange års erfaring

Miljø godkendt

15 års garanti

Mange års erfaring
Hvorfor pudse sine vinduer?
Som udgangspunkt vil det være en god idé at pudse sine vinduer 3-4 gange om året. Ved at pudse sine vinduer jævnligt, undgår man at snavs og skidt hober sig op, og vinduerne bliver derfor lettere at rengøre. Foruden letheds faktoren, så giver det også klart det bedste udtryk til dit hjem, når dine vinduer er rene, og til at se igennem. Vinduespudsning og vinduespolering er altså en god måde at holde dit hjem rent og nydeligt på, både indvendigt og udvendigt.
Forbered dine redskaber
For at komme i gang med pudsning af dine vinduer, vil du skulle finde dine redskaber frem. Du vil få brug for en god kvalitets vinduespudsersæbe, 2 spande eller lignende, en vinduesindvasker eller lignende til at vaske vinduet og en vinduesskraber med gummi af god kvalitet.
Vinduesskraberen er det vigtigste redskab hvis du vil pudse dine vinduer uden at for striber. Gummiet på vinduesskraberen skal være intakt, uden hakker og i god stand, det giver det bedste resultat.
Det vil samtidig være en god ide at have et eller flere viskestykker parat når du går i gang med din vinduespudsning, gerne uden for mange kemikalierester i sig, så som parfumeret sæbe eller skyllemiddel, da det giver et bedre resultat hvis det er frit for disse.
Den første spand skal fyldes med en sæbeopløsning. Mængden af sæbe der skal i, afhænger i høj grad at både sæbens kvalitet, og vandets kalkindhold. Lige meget hvad bør mængden af sæbe ikke overdrives. Der kan findes sæber specielt fremstillet til forholdene i Danmark, og disse kan med fordel anvendes for at gøre processen lidt nemmere.
Den næste spand fyldes med rent lunkent vand. Dette vand vil blive brugt til at skylle indvaskeren. Når vandet her er beskidt, skal det skiftes. Idéen med denne spand med skyllevand, er at mindske sæbeforbruget da man kun skal fylde sæbe i den første spand én gang.
Vask dine vinduer
Inden du går til selve vinduespudsningen, kan det være en god idé at starte med at vaske vinduesrammen. Dette er med til at give et fuldendt resultat efter vinduespudsningen, og det vil spare dig for en masse dobbeltarbejde hvis du gør dette inden du går i gang med at pudse dine vinduer.
Nu er det blevet tid til at vaske dine vinduer. Start med at dypper indvaskeren i sæbevandet og klem meget lidt vand ud af den, kun nok til at den ikke drypper med vand. Begynd derefter at indvaske dine vinduer med cirkulære bevægelser, og fortsæt til hele ruden er dækket. Gør dette med den ene side af indvaskeren, og vend den derefter om og gør det igen med den anden side. Derved bruger du den første side til det grove snavs, og derefter den rene side af indvaskeren til at vaske efter.
Tag nu det tørre viskestykke, og tør en lang stribe langs glassets venstre side fra toppen til bunden. Denne skal ikke være mere end 2-3 centimeter bred. Fra denne stribe kan du nu tage din vinduesskraber og placere denne ved kanten af rammen i øverste hjørne, og træk i en let og jævn bevægelse hen over glasset til rammen i den modsatte side. Hvis sæbeopløsningen er tørret ind, kan du med fordel indvaske vinduet igen, for at give det et nyt forsøg. Vær opmærksom på ikke at
trække vinduesskraberen for meget over en tør glasoverflade, da dette kan beskadig-gøre gummikanten på vinduesskraberen. Denne proces gentages nedad indtil hele vinduet er skrabet for sæbeopløsningen. Sørg for at placere skraberen så gummikanten kun lige stikker over toppen af grænsen mellem tør rude og sæbeopløsning.
Nu har du pudset det meste af dit vindue, men mangler de detaljerede afslutninger. Hvis sæberesterne i venstre side dækker op omkring halvdelen af vinduesskraberens bredde, kan du med fordel trække vinduesskraberen i en lodret bevægelse ned over sæberesterne for at få afsluttet poleringen af ruden. Hvis mængden af sæberester er mindre, kan de tørres af med et viskestykke.
Godt at vide
Der kan være meget at holde styr på, og derfor kommer vi også lige med nogle gode råd til dig der kaster dig ud i at blive din egen vinduespudser. Det er værd at lægge mærke til, at gummikanten på en vinduesskraber hurtigt kan gå hen og blive mørnet, og derfor ville vi som udgangspunkt anbefale at du skifter gummiet på din vinduesskraber hver gang du vasker dine vinduer. Hvis du vasker vinduer tit, så vær opmærksom på at gummiet som regel kun yder sit bedste den første dags tid, og derefter vil trænge til udskiftning for at give det flotteste resultat, med de mindste frustrationer.
Når det kommer til valg af vinduespudser sæbe, så vil vi anbefale at bruge mærket Unger. Unger tilbyder et super godt produkt, som er af yderst god kvalitet, men samtidig også meget prisvenligt. Andre mærker kan selvfølgelig bruges, men vi anbefaler Unger til vinduespudsning og vinduespolering.
Er der andre metoder?
Selvom den klassiske vinduespudsning og vinduespolering efterhånden er velkendt hos mange, er der alligevel konstant udvikling i branchen. De senere år har vi set vinduesvask vinde mere og mere frem som aet alternativ til den klassiske manuelle vinduespudsning og vinduespolering.
Vinduesvask går i alt sin enkelthed ud på at man bruger vand som er renset for alle former for kalk, jern og andre affaldsstoffer, og man kan derfor lade ruden lufttørre oven på vask med dette, da det ikke sætte sig som pletter på ruden. Dette rensede vand vil oftest blive opbevaret i en tang, og pumpet gennem en vandslange til et specielt børstehoved som skyller ruden mens denne børstes. Til sidst skylles møg og snavs af ruden for at give en ren overflade. Det er en metode som kræver lidt mere end den almindelige vinduespudsning, men hvis du er interesseret, kan du lære mere om vinduesvask her [Link til vinduesvask side].
UDFYLD VORES KONTAKTFORMULAR
Vi besvarer straks din henvendelse, og aftaler nærmere.
ALBREKTS
Serviceydelser af højeste kvalitet på Vestsjælland. Kontakt os, og hør mere om vores ydelser til netop din ejendom.
ADRESSE
Albrekts I/S
Tordenskjoldsgade 12, 1 sal
4200 Slagelse
CVR: 40933395
FØLG OS
© Copyright Albrekts I/S