Vi sidder klar på tlf
71 96 96 97
Åben i dag 8-18

FLISEPEST – BLOG

FLISEPEST


Miljø godkendt

15 års garanti

Mange års erfaring

Miljø godkendt

15års garanti

Mange års erfaring

FLISEPEST – HVAD ER DET, OG HVORDAN FJERNER MAN DET

Hvis du er have- eller husejer, kender du formentlig til fænomenet flisepest. Grimme plamager i forskellige farver, som nærmest komplet overtager dine ellers smukke fliser. Det ligner mest af alt en blanding af efterladenskaber fra fugle og udtrådt tyggegummi. 

Hvis dine fliser er ramt af ‘sygdommen’, vil du sikkert gerne vide, hvordan du kommer af med det igen.

Derfor vil vi i dette blogindlæg komme med svar på hvad flisepest er, og hvordan du kan fjerne og forebygge forekomsten af flisepest.

HVAD ER FLISEPEST?

For at kunne fjerne det, er det en god start rent faktisk at finde ud af, præcis hvad flisepest egentlig er. Selvom pest indgår i navnet, har flisepest altså ikke noget med selve sygdommen at gøre. Det er mere et udtryk for, at det er en plage for rigtig mange husejere landet over.

Hvis vi skal være helt tekniske, er flisepest i virkeligheden det samme som det man i mikrobiologien ville kalde lav eller likener. Lav og likener er dobbelt-organismer, som er en sammenvoksning af svampe og alger. Lav og likener findes i mange hundredvis af forskellige varianter. Faktisk findes der over 900 forskellige arter alene i Danmark. 

Et af de store problemer med flisepest er, at det ikke behøver specielt meget, før at det trives glimrende. Hvis vi kigger biologisk på det, får selve algerne næring via fotosyntese. Altså skal flisepesten bare bruge lys og vand, og så trives den aldeles glimrende. Det er jo relativt nemme betingelser for overlevelse, og det er også derfor, at vi ser så meget flisepest i Danmark.

Historisk set, har flisepest faktisk ikke været et specielt stort problem. Det har først været fra omkring 1990’erne, at det for alvor er blevet udbredt i Danmark. Det skyldes, at der er langt mindre Svovldioxid i luften nu, end der tidligere har været. Svovldioxid, som kommer fra specielt industri og kraftværker, er nemlig meget giftigt overfor flisepest. Og specielt i 1970’erne og 1980’erne var syreregn med til at holde flisepesten nede i Danmark.

HVORFOR ER FLISEPEST SÅ SVÆRT AT UNDGÅ?

Den primære grund til at flisepest er så svært at undgå, er, at den har så nemme betingelser for at overleve. I og med, at den kan overleve udelukkende i kraft af optagelsen af vand og lys, i modsætning til eksempelvis svampe der kræver organisk næring, kan det være svært at dæmme op for flisepest, hvis man ikke laver en præventiv behandling.

HVORDAN FJERNER MAN FLISEPEST?

Hos Albrekts har vi stor erfaring med at fjerne flisepest. Derfor kommer vi hellere end gerne ud, og hjælper dig med at få din elskede fliser tilbage til deres smukke udgangspunkt.

Når du får en professionel fliserensning fra os, sikrer vi at dine fliser bliver renset i dybden, og at al din flisepest forsvinder. En professionel fliserensning er til at sikre en længere holdbarhed af dine fliser, og sikrer et resultat som står flot år efter år.

Da flisepest er utrolig genstridigt, er det nødvendigt at bruge en højtryksrenser, for at garantere fjernelse af flisepest. I dag er det muligt privat at købe en højtryksrenser, der kan skyde 120 bar. Dog er dette ikke nok til at fjerne flisepest fuldkomment. Derfor benytter vi en professionel højtryksrenser, der kan skyde op mod 250 bar, således at vi kan garantere, at dine flise er pestfrie, når vi har været forbi.

I forbindelse med vores fliserens, tilbyder vi også algebehandling. Efter at fliserne er blevet renset i dybden, og er helt rene, giver det rigtig god mening af få foretaget en algebehandling. En algebehandling er en forebyggende behandling, der er med til at sikre, at flisepesten ikke kommer tilbage på dine fliser.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har kampgejst, og gerne selv vil give kampen mod flisepest et skud, har vi her en lille guide til, hvordan vi anbefaler dig at gribe det an. Inden du går i gang med selve rensningen, skal du have skaffet dig et rensemiddel – her vil vi klart anbefale fliserens. Desværre er det kun en professionel højtryksrenser som kan garanterer fjernelse af al flisepest, men du kan dog komme et godt stykke vej med et rensemiddel mod flisepest.

Hvordan fjerner man selv flisepest trin-for-trin:

  • Fjern snavs og skidt. Inden du starter selve behandlingen, er det vigtigt at dine fliser er fuldkommen rene. Derfor skal du starte med at fjerne al snavs, blade, småsten og jord som kan gemme sig i og omkring fliserne. Det kan sagtens klares med en helt almindelig kost.
  • Skyl fliserne rene.Efter den indledende rengøring af fliserne, skal de skylles efter. Det er med til at tage det snavs, som du ikke kunne få væk med kosten, og samtidig gør det, at du ikke skal skrubbe lige så hårdt senere i processen. Du kan sagtens bruge en almindelig haveslange til dette. Hvis ikke der er nok tryk, kan du eventuelt bruge et hoved til haveslangen, der kan give slangen ekstra tryk.
  • Fortynd fliserensen.Fliserens skal altid fortyndes. Blandingsforholdet er forskelligt fra producent til producent, men det vil som regel være cirka 1:9. Brug altid varmt vand, for at opnå den bedste effekt.
  • Fordel fliserens.Fordel fliserensen over det ønskede areal, der skal renses. Når fliserensen er fordelt, skal du skrubbe hele området med en stiv kost. Når du gør dette, får du nemlig muligheden for at komme ned under skidtet, og løsne det op.
  • Lad fliserens virke.Nu har du tid til at drikke en kop kaffe, og holde en lille pause. For nu skal fliserensen bare have lov til at virke i 10-15 minutter. Den proces sikrer nemlig, at fliserensen arbejder med det mest genstridige snavs, og løsner det fra flisernes overflade.
  • Skrub, skrub, skrub.Så er det tid til at finde den samme stive kost frem igen. Skrub fra alle tænkelige vinkler, så du er sikker på at få det hele med.
  • Skyl fliserne rene.Sidste step er at vaske fliserne rene igen. Når det er gjort, og overfladen er tør igen, kan du eventuelt slutte af med at imprægnere fliserne, så nyt snavs har sværere ved at sætte sig.

Hvad du ikke skal gøre

Når det kommer til flisepest, og hvordan man renser sin fliser, verserer der en del gamle husmorråd. Og husmorråd kan sagtens være super gode og brugbare, men dem vi har stødt på, er på ingen måde anbefalelsesværdige. Herunder vil vi gennemgå, hvorfor to af de mest populære råd ikke bør efterleves.

  • Eddike
    At man skal bruge eddike som sin fliserens, er et af de råd, som vi oftest er stødt på, når tips til fjernelse af flisepest er blevet efterspurgt. Isoleret set, vil eddiken faktisk være med til at fjerne flisepesten fra dine fliser. Hvorfor er det så et dårligt råd, tænker du måske. Det er det, fordi syren i eddiken også er med til at nedbryde fliserne. Derfor vil selve kvaliteten af dine fliser blive forværret, hvis du bruger eddike som fliserens.
  • Brun sæbe
    Ligesom med eddiken, kan brun sæbe sådan set sagtens være med til at fjerne flisepest fra dine fliser. Men igen er der nogle ulemper forbundet ved brugen af brun sæbe. Brun sæbe er nemlig et kemisk produkt, som ville trænge ned i jorden, når du bruger det som middel til at rense fliser. Samtidig er det slet ikke lige så effektivt som decideret fliserens. Dermed har flisepesten også nemmere ved at vende tilbage.

HVORDAN FOREBYGGER JEG FLISEPEST?

Der er nogle få ting du selv kan prøve, som dog ikke garanterer resultat. Selvom flisepest egentlig lever af fugt og lys, kan store mængder direkte sol faktisk tørre det helt ud. Så hvis det er muligt, kan du prøve at beskære omkringliggende buske og træer, så dine fliser får mere sol.

Der er også eksempler på, at nogle er lykkedes med at fjerne flisepest ved at dække fliserne til over vinteren. Det kan man enten gøre med presenninger, grus eller sand. Succesen skyldes formentlig, at man ved den metode fratager flisepestens ene næringsmiddel, lyset.

Det bedste middel til forebyggelse af flisepest er dog stadigvæk professionel algebehandling. Når du bestiller professionel algebehandling hos Albrekts, sikrer du dine fliser bedst muligt i forhold til ikke at blive ramt af flisepest i fremtiden.

UDFYLD VORES KONTAKTFORMULAR
Vi besvarer straks din henvendelse, og aftaler nærmere.

ALBREKTS

Serviceydelser af højeste kvalitet på Vestsjælland. Kontakt os, og hør mere om vores ydelser til netop din ejendom.

ADRESSE

Albrekts I/S
Tordenskjoldsgade 12, 1 sal
4200 Slagelse
CVR: 40933395

FØLG OS

© Copyright Albrekts I/S