ALGEBEHANDLING

Miljø godkendt

15års garanti

Mange års erfaring

Miljø godkendt

15års garanti

Mange års erfaring
SÅDAN BEKÆMPER DU ALGER
KORT INFO OM ALGER OG MOS
Alger og mos er for rigtig mange synonym med et tag der har stået længe uden rengøring. Det danske vejr og dets mange regnvejrsdage er med til at skabe et godt klima for vækster på taget. Det er muligt at holde dette nede med løbende algebehandling. Lavsvamp, der typisk kendetegnes som hvidlige plamager på taget, er en almindelighed som kan være sværere at slippe af med. Vi vil i denne guide give gode råd og vejledning til hvordan du bedst kan komme i bund med algerne, og hvad du skal være særligt opmærksom på.
LAD HØJTRYKSRENSEREN VÆRE
Mange ville tænke at en højtryksrenser er den bedste måde at rense taget på, men det kraftige vandtryk kan faktisk gøre stor skade på dit tag. Det er næsten lige meget hvilken slags tag du har, så vil højtryksrenseren medføre stor risiko for dit tag, fx vil teglsten kunne løsne sig, eller du kan risikere at frigive asbest hvis du har et ældre eternittag fra før 1988.
Derfor kan det i stedet anbefales at gå forsigtigt i gang med en kost eller en børste som led i din algebehandling. Det er ikke den hurtigste eller sjoveste måde at klare sagen på, men den er trods alt mere skånsom over for taget end højtryksrenseren. Der er dog stadigvæk mange ulemper ved denne metode, specielt hvis taget er højt oppe, kan stillads eller kran blive nødvendigt for sikker algebehandling. Det er ikke kun besværligt, men skulle man være uheldig kan det også gå hen og blive meget farligt at bruge denne metode til algebehandling af dit tag. Hvis du skulle begynde at gå rundt på taget, skal du være endnu mere forsigtig igen, for det er de færreste tage der er beregnet til at understøtte vægten af din krop, og også her er der foruden risiko for beskadigelse af taget, også en stor risiko for at komme slemt til skade.
ALGERENS FRA JORDEN AF
Vi anbefaler at du renser dit tag fra jorden af. Dette kan gøres med en teleskopstang som kan tilkøbes til de fleste højtryksrensere. Disse er fleksible, og kan justeres i længden, men vil oftest kunne nå længere end 4 meter, hvilket gør det til en oplagt mulighed for langt de fleste etplans huse. Teleskopstangen er designet så den har en ekstra slange som kan placeres direkte i rensemidlet, således at det rette blandingsforhold kan opnås. Derved kan man med en teleskopstang nemt sprøjte hele taget i rensemiddel, som fungerer effektivt mod både alger og mos.
DET RIGTIGE ALGEMIDDEL
Vi anbefaler at du bruger algemidlet AlgeFri N, som er et af få godkendt algemidler til brug i Danmark. Vi anbefaler brug af AlgeFri N til algebehandling af dit tag, men det kan også bruges til behandling af alger på dine fliser. Det er vigtigt at du sørger for at bruge et godkendt og lovligt middel mod dine alger, og derfor mener vi at det nemmeste valg for mange er at gå med AlgeFri N.
EFTER BEHANDLINGEN
Når du har behandlet dit tag mod alger, er det ikke sikkert at du vil opdage den store forskel lige med det samme. Da der ikke er tale om en mekanisk rens, vil det tage noget tid før du kan se at algebehandlingen virker. Det er en god idé at gøre taget vådt inden det sprøjtes med algemidlet. Dog er det meget vigtigt at det ikke regner mens du behandler taget, eller umiddelbart efter du har
sprøjtet det. Er du i tvivl om det vil begynde at regne, er det derfor en god idé at vente til en anden dag med algebehandlingen. Algebehandlingen vil i løbet af det næste stykke tid slå mos og alger ihjel på dit tag, så de skifter farve og vil blive mere gullig og brune i farven. Efter dette vil vejr og vind hjælpe taget med at fjerne den døde mos og alger. Der kan gå op til flere måneder før du ser den fulde effekt af behandlingen, og det vil ofte kræve mere end en behandling for at komme i bund med mos og alger på taget.
BØR DU RENSE TAGET SELV?
Om man bør kaste sig ud i at rense taget selv kan være svært at svare på, det kommer an på et par forskellige ting. Har du fx ikke noget af det udstyr du bør bruge, og skal ud at investere i dette, kan der være mange penge og spare ved at få hjælp fra en professionel virksomhed til algebehandlingen. Du vil også kunne få den bedste vejledning til lige netop dit tag ved at søge hjælp hos en professionel. Er det svært for dig at komme til dit tag, fx hvis huset er højt, bør man overveje om det er den bedste løsning at klare algebehandlingen selv. Hvis du først skal til at kravle rundt på taget, eller hænge ud over en høj stige for at kunne nå, vil vi ikke anbefale at du kaster dig ud i det selv, og bør spørge dig selv om det er risikoen værd.
Bestiller du derimod en algebehandling hos et professionelt firma kan du slippe for alle bekymringerne, velvidende at de vil tage alle de sikkerhedsmæssige foranstaltninger som er nødvendige. Hvis du vælger at få et professionelt firma til at løse opgaven, bør du vælge en virksomhed som har erfaringen i orden, og tager sikkerheden meget alvorligt. Man kan komme slemt til skade hvis man ikke passer meget på når man arbejder i de højder, og derfor er et professionelt firma værd at overveje.
ALGEBEHANDLING ELLER MEKANISK TAGRENS?
Når dit tag bliver algebehandlet, vil der gå noget tid før du kan se den fulde effekt. Det kan samtidig også blive nødvendigt med flere algebehandlinger for at nå helt i bund. Dog er algebehandling en meget prisvenlig løsning, og da man samtidig forlænger levetiden på taget ved at beskytte det, kan det i sidste ende ofte sagtens betale sig.
Ønsker du derimod det hurtige resultat kan man i stedet overveje en mekanisk tagrensning. På denne måde får du hurtigt et tag der fremstår næsten som nyt. Herefter kan man imprægnere taget, for at beskytte det mod ny algevækst. En fordel ved den mekaniske tagrensning, er at den kan nå godt i bund med de mere hårdføre vækster på taget, som eller kan være svært at komme til livs med en almindelig algebehandling. Der er derfor mange fordele ved en mekanisk tagrens, men dette er også en væsentlig dyrere form for behandling med priser fra ca. 85 kr. pr. kvadratmeter tag. Det er derudover en behandlingsform der kan være yderst svær at gennemføre selv, da det kræver professionelt udstyr. Derfor er dette ikke noget vi vil anbefale privatpersoner at forsøge sig med.
Vi håber du har fået noget ud af denne guide, og er klar på at tage kampen op mod algerne på dit tag. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
UDFYLD VORES KONTAKTFORMULAR
Vi besvarer straks din henvendelse, og aftaler nærmere.
ALBREKTS
Serviceydelser af højeste kvalitet på Vestsjælland. Kontakt os, og hør mere om vores ydelser til netop din ejendom.
ADRESSE
Albrekts I/S
Tordenskjoldsgade 12, 1 sal
4200 Slagelse
CVR: 40933395
FØLG OS
© Copyright Albrekts I/S